Walter solo i Kedelhuset

MUSIK Den danske sanger og sangskriver Rasmus Walter har turneret flittigt de senere år sammen med sit band og flere gange optrådt i Silkeborg. Men når han lørdag aften er tilbage med en koncert i Kedelhuset er det første gang, han er alene på scenen.

På den aktuelle soloturné søger Rasmus Walter tilbage til sangenes rødder på guitar eller klaver, og giver et indblik i historierne bag hits som: »Dybt Vand«, »Endeløst«, »På en dag som i dag«, »Verden i stå«, »Heart of Stone« og mange flere.

Koncerten er udsolgt.