11. februar 2019 - 07:33 Skriv kommentar
Bil stod i flammer på motorvejen
Jesper RosenquistSøndag aften opstod brand i en bil, der holdt parkeret på Silkeborgmotorvejen i nødsporet
SILKEBORG Midtjysk brand og redning i Silkeborg blev søndag aften klokken 22.40 kaldt ud til en brand i en bil på Silkeborgmotorvejen i det østgående spor omkring 500 meter øst for tilkørsel 33 Funder.
Forbipasserende bilister på motorvejen havde set en bil i flammer og alarmerede redningsfolkene klokken 22.40, beretter Midtjyllands Avis’ mand på stedet.
Ved ankomsten stod en mindre personbil fuldstændig overtændt i nødsporet. Der var intet spor af personer omkring eller i bilen.
Bilen holdt lige over en vejunderføring, hvor Nørhedevej føres under motorvejen.
Vi følger op på sagen.