Mærkværdigt butikstyveri i Aldi

SILKEBORG Aldi på Viborgvej var mandag aften udsat for tyveriforsøg.

En 27-årig mand fra Ikast forsøgte klokken 19.15 at stjæle en dåse energidrik, en dåse øl, en pakke pølsebrød, et glas Nutella og et glas peanutbutter. Til en samlet værdi af 77 kroner.

Han blev dog opdaget af en butiksdetektiv, inden han nåede at stikke af med varerne. Da politiet kom, tjekkede de mandens taske og fandt desuden 3,23 gram hash og 5 joint, som han udover butikstyveriet blev sigtet for.