Kaya og Artifact

MUSIK Musikforeningen Upcome står fredag aften bag en dobbeltkoncert i Kedelhuset med sangerinden Ea Kaya og bandet Artifact Collective.

Ea Kaya gjorde i 2017 sin entré på musikscenen med debutsinglen »Remedy« og med opfølgeren »Tied Up«, og siden er der kommet flere spændende udspil fra den talentfulde unge sanger og sangskriver.

Artifact Collective udgav for et års tid siden singlen »Light Blue« og har siden modtaget mange roser for bandets energiske koncerter.