Skarnsknægten fra Katholt

TEATER »EEEMIL« råber Anton Svendsen, så det runger i hele Katholt. Og det gør det også i Jysk Musikteater lørdag eftermiddag, når Folketeatret opfører »Emil fra Lønneberg«.

Det er den velkendte historie om skarnsknægten, der har hjertet på rette sted.

Når Emil kommer galt af sted, siger han »Jeg gjorde det bare af godhed«, men det har hans hidsigprop af en far ofte svært ved at forstå. Derfor må Emil bruge mange timer på at tænke over sine drengestreger i brændeskuret, hvor han efterhånden har snittet en meget stor samling træmænd.

Blandt de medvirkende i Folketeatrets forestilling er Mikael Slebsager, Peder Holm Johansen og Jesper Riefensthal.