18. februar 2019 - 09:30 Skriv kommentar
Sådan måtte det gå: 19-årig anholdt lige foran politistationen
Ung mand anholdt, da han søndag aften parkerede foran politistationen i Silkeborg og råbte ind til indsatte i arresten
SILKEBORG En 19-årig lokal mand nærmest bad om at få en sag på halsen, da han søndag aften kort efter klokken 22 parkerede sin bil foran porten til politistationens tjenestebiler i Silkeborg.
Den 19-årige skruede godt op for bilens musikanlæg og åbnede for dørene. Herefter råbte han til indsatte i arresten.
Politiet fik fat i den unge mand. Han blev anholdt og sigtet for at have en støjende adfærd, og for at kommunikere med personer, der er fængslet.