Gasflasker til 80.000 kroner stjålet fra specialbutik

SILKEBORG Specialbutikken på Nørrevænget i Silkeborg er blevet udsat for et stort tyveri.

I tidsrummet mandag efter fyraften til tirsdag morgen klippede de ukendte gerningsmænd hegnet op til butikkens udendørs lager af gasflasker.

Tyvene stjal 119 flasker på 10 kilo og 48 flasker på 5 kilo, alle af mærket Kosangas.

De mange gasflasker repræsenterer en værdi på cirka 80.000 kroner.

Det oplyser politiet, som mener, at tyvene benyttede et stort køretøj til at transporten af tyvekosterne.