Hus blev gennemrodet under indbrud

SILKEBORG I dagtimerne onsdag var der indbrud i en villa på Dalvejen i Silkeborg.

Tyven brød et soveværelsesvindue op og gennemrodede huset. Han stjal en Playstation, penge, smykker og en Ipad. Muligvis også andre værdier.

Vidner bemærkede mellem klokken 10 og 11 en sølvgrå personbil på vejen. Den havde angiveligt svenske nummerplader. Politiet ved ikke, om bilen har noget med indbruddet at gøre.