22. februar 2019 - 08:02 Skriv kommentar
Silkeborg vild med babyer: Så mange børn føder kvinderne
Kenneth HusumStor forskel på hvor mange babyer, der bliver født i landets kommuner
SILKEBORG Silkeborgs kvinder er vilde med at få babyer.
Mens landsgennemsnittet er beskedne 1,7 barn pr. kvinde, så ser det anderledes ud her, hvor hver kvinde i den fødedygtige alder i gennemsnit får 2,1 barn.
Det er Danmarks Statistik, der har opgjort fertiliteten i landets kommuner.
Der er stor forskel mellem kommunerne. I bunden ligger Gentofte kommune med bare 1,5 barn i gennemsnit for hver kvinde. Mere livligt ser det ud i Rebild og Skanderborg kommuner, der deler første pladsen med 2,4 barn i gennemsnit.
På landsplan kommer Silkeborg Kommune ind på en delt 15. plads.