Passager på sygehuset efter påkørsel

SILKEBORG To passagerer måtte søndag eftermiddag på sygehuset efter et sammenstød i Silkeborg.

Klokken 16.11 stødte en personbil, ført af en 29-årig fra Aarhus, ind i en anden bil, der på Nordre Ringvej holdt stille og ventede på at kunne svinge ind til Q8. Bilen blev kørt af en 18-årig kvinde fra Silkeborg. Hun havde en jævnaldrende, kvindelig passager fra Brande med i bilen. Passageren samt en 33-årig kvinde i Aarhus-bilen klagede bagefter over smerter, og de blev begge derfor kørt til kontrol på sygehuset.

Lokalpolitiet oplyser, at de ikke var kommet alvorligt til skade.