Poser med kokain blev smidt ud af bil

SILKEBORG Kort før klokken 04 natten til lørdag så en politipatrulje i Bios Gård en bil med et par mænd i, som betjentene ville kontrollere.

Politifolkene så, at der blev smidt to små poser med lidt kokain ud fra bilen. En 24-årig mand fra Silkeborg blev sigtet for at have haft narkoen.

En 20-årig mand fra Brabrand blev fundet i besiddelse af halvanden gram hash, som han blev sigtet for at have.

Lørdag aften besøgte en politipatrulje en 25-årig mand i hans lejlighed på Nylandsvej i Silkeborg. Her fandt betjentene 31 gram hash, som beboeren blev sigtet for at have.