Ny ejer sætter adresse på 11 nye Fætter BR-butikker

tEKST OG FOTO: Jakob Munk Schmidt 

Salling Group har i dag offentliggjort, hvor de sidste 11 af 26 nye butikker skal ligge

SILKEBORG Fætter BR-legetøjskæden åbner 26 steder i Danmark - men ikke i Silkeborg.

Det står klart, efter at ejeren Salling Group tirsdag har sat adresse på, hvor i Danmark man planlægger butiksåbninger.

- BR vil i løbet af de kommende måneder åbne 26 butikker i Danmark. I kølvandet på de første annoncerede butiksåbninger i sidste uge er kæden nu klar med yderligere 11 adresser, hvor BR vil slå dørene op og byde indenfor i en ny legetøjsbutik, skriver Fætter BR i en pressemeddelelse.

De 11 BR-butikker, som blev offentliggjort tirsdag dukker op i Holbæk, Tåstrup, Tilst, Randers, Aalborg, Hjørring, Esbjerg, Kolding, Næstved, Viborg og Holstebro.

Allerede i sidste uge annoncerede man andre 15 nye butikker.