Politi fandt narko og våben hos yngre mand

Efter et tip ransagede politiet mandag formiddag en adresse på Buskhedevej, der løber mellem Funder Kirkeby og Kragelund.

Hos en yngre mand fandt politifolkene 254 gram skunk, to gram amfetamin, et haglgevær, som manden ikke havde tilladelse til, en springkniv og ulovlige dopingmidler.

Den yngre mand blev sigtet for at overtræde våbenloven og knivloven, lov om euforiserende stoffer og dopinglovgivningen.