06. marts 2019 - 10:11 Skriv kommentar
54-årig får klip i kørekortet efter sammenstød
SILKEBORG To biler stødte klokken 16 tirsdag eftermiddag sammen på Stagehøj Tværvej i Silkeborg.
En 54-årig kvinde kørte ad Lillehøjvej frem til Stagehøj Tværvej. Hun overså en bil, der kom kørende på vejen i nordlig retning.
Kvinden kørte frem for ubetinget vigepligt og ramte ind i siden på den anden bil, der blev kørt af en 33-årig udenlandsk mand.
Der skete ikke noget med de to, men bilerne blev bulet, og kvinden blev sigtet for sin vigepligtsforseelse, der kostede hende et klip i kørekortet.