Mandeaften i sognehus: Peter Sørensen fortæller om mænds passion

SILKEBORG At udøve en passion eller lidenskab siges at være fremmende for mænds mentale sundhed. Gennem udøvelsen af en passion oplever mænd bevidst eller ubevidst en større indre glæde og opnår dermed en større mental styrke.

Det er udgangspunktet for endnu en mandeaften i Mariehøj Sognehus i Silkeborg, hvor tidligere SIF-superligatræner og nuværende Hobro-træner Peter Sørensen fortæller mere om, hvorfor fodbold er blevet hans store passion, hvad han får ud af denne passion og ikke mindst, hvilke glæder han mentalt og fysisk opnår ved at udleve sin stærke interesse for fodbold på højeste niveau.

Det foregår torsdag aften den 7. marts i Mariehøj Sognehus, Almindsøvej 6, og der vil ikke være fællesspisning denne aften.

Arrangører er menighedsrådet ved Mariehøj kirke i samarbejde med Midtvejsmanden.dk