Mobilsnak bag rattet gav bøder
Mathias Mark IversenI uge 9 havde politiet fokus på uopmærksomme bilister over hele Danmark. I Silkeborg-området blev flere snuppet for at tale i mobil eller køre uden sele
SILKEBORG/KJELLERUP »Kør bil, når du kører bil«. »Læg mobilen, så er du lægger«. Sådan lyder det i to af kampagnerne, som Rådet for Sikker Trafik har lavet.
De skal få bilisterne til at holde fokus på vejen, når de sidder bag rattet.
Dog lever alle ikke efter de to slogans.
I uge 9 lavede politiet en landsdækkende indsats mod bilister, der er uopmærksomme i trafikken. Midt- og Vestjyllands Politi var også til stede i Silkeborg-området, hvor 12 bilister blev taget for forseelser i trafikken.
To bilister har fået bøder, fordi de talte i mobiltelefon under kørslen. Desuden blev to bilister taget for at køre uden sikkerhedssele.
I Kjellerup og Thorning blev fire bilister taget med en mobil i hånden og fire uden sikkerhedssele.
På landsplan snuppede politiet i løbet af ugen over 1700 bilister, der havde fokus på andet, selvom de sad bag rattet.