14. marts 2019 - 09:43 Skriv kommentar
Påtalte mands kørsel: Endte i skubberi
SILKEBORG Det kammede over for en 35-årig mand fra Silkeborg, da han blev irettesat under sin kørsel på Arendalsvej onsdag morgen kort før 9.
Manden kørte i en zone med hastighedsbegrænsning på 15 kilometer i timen, men tilsyneladende overholdt han ikke fartgrænsen. I hvert fald påtalte en anden, som gik på vejen, at han skulle sætte farten ned.
Den 35-årige steg ud af bilen, og de to begyndte at diskutere. Men det blev nok for den 35-årige, som derfor skubbede vedkommende i brystet.
Politiet oplyser, at anmelderen fik noteret sig bilens registreringsnummer, og at bilens ejer derfor kan se frem til et besøg fra politiet.