Døre brækket op to steder

THORNING Natten til lørdag var der indbrud i et hus på Sv. Grathes Vej i Thorning.

Indbruddet blev anmeldt til politiet klokken 03.45. En dør til huset var brækket op, og tyven eller tyvene var forsvundet med Kay Bojesen-figurer, en robotstøvsuger, computer, ipad og cigaretter.

Også i Kjellerup var indbrudstyve på spil. Klokken 22 fredag aften blev en dør brækket op eller sparket ind på en adresse på Philipshave. Gerningsmændene nåede dog ikke at stjæle noget, da de blev opdaget og herefter tog flugten.

Vidner har ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi set tre mænd iført mørkt tøj køre fra stedet i en sort bil.