Skechers på vej mod åbning

Peter Bruvik-Hansen 

Der bliver arbejdet målrettet mod åbningen torsdag, som Skechers markerer med konkurrence om sko for 10.000 kroner

BUTIKSåBNING De tommer hylder var i fokus, da redaktionen var forbi Skechers på Søndergade, hvor personalet torsdag er klar til at byde kunderne velkommen.

Og selvom fraværet af sko var tydligt, er der ingen tvivl eller usikkerhed at spore hos såvel indehaver som butikschef.

- Selvfølgelig bliver vi klar. Når først vi begynder at skoene på plads, går det stærkt, siger Jesper Jensen, der sammen med Jan Pedersen står bag den nye skobutik i Silkeborg.

Og med foreløbig otte Skechers-butikker i Danmark - ni når parret i den kommende uge åbner butik i Herning, ved han hvad han taler om. Også når det handler om konceptet for det amerikanske brand, der i hjemlandet kun overgås i størrelse af Nike.

Vind sko for 10.000
- Skechers er et forholdsvis ungt brand fra 1992. Men i dag er det verdens fjerdestørste skobrand. Det udvikler sig sindsygt meget og er kendt for et meget bredt program. Skechers dækker alt fra sneaks over golfsko og arbejdsfodtøj til festsko. Når vi åbner, vil vi kunne præsentere op mod 400 forskellige par sko, siger Jesper Jensen, der sætter et års forbrug af Skechers på højkant i forbindelse med åbningen.

Alle har således mulighed for at komme forbi butikken og deltage i en lodtrækning om sko for 10.000 kroner.