Mand bedraget for 15.000 kr.

SILKEBORG En 60-årig mand fra Silkeborg, der havde sit ur til salg på Den Blå Avis, tog i bedste overbevisning imod besøg fra en potentiel køber.

Det viste sig dog, at køberen var en bedrager.

Han havde lavet en slags falsk kvittering på sin telefon, som han overbeviste den 60-årige mand med, at de 15.000 kroner, som uret kostede, var overført. Hændelsen skete 26. februar, og pengene er stadig aldrig dukket op på mandens konto. Politiet advarer mod den slags bedrageri, der er set flere tilfælde af.