28. marts 2019 - 08:34 Skriv kommentar
Mand gemte kniv og hash i loftet på sin bil
SILKEBORG Lidt over midnat natten til torsdag standsede politiet på baggrund af en anmeldelse en bil på Viborgvej i Silkeborg.
Anmeldelsen lød, at bilisten formentlig var spirituspåvirket. Det viste sig ikke at være tilfældet. Til gengæld opdagede politiet under standsningen, at loftet i bilen sad løst. Det fik betjentene til at tjekke, om den 20-årige mand fra Aarhus gemte på noget. Det gjorde han. Politiet fandt en springkniv og 0,26 gram hash. Manden blev derfor sigtet.