Mand truede buschauffør og politi på livet

SILKEBORG En buschauffør fik en ubehagelig modtagelse, da han holdt ind ved stationen på Drewsensvej onsdag omkring klokken 14. Her prøvede en ubehagelig og meget beruset passager at stige på bussen, og det tillod buschaufføren ikke. Det gjorde passageren, som var en 31-årig mand fra Silkeborg, vred. Han truede chaufføren og sagde, at han ville slå ham ihjel. Politiet blev tilkaldt og tog den 31-årig mand med på stationen.

I patruljevognen ville manden ikke falde til ro. Han blev ved med at true og fremsatte dødstrusler, nu også rettet mod politibetjentene.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i retten i dag.