Hash og kokain fundet i lejlighed i sydbyen

Silkeborg Lørdag aften klokken 22.30 var Silkeborg Politi forbi en lejlighed på Ewaldsvej.

Politiet kom egentlig i anden anledning, men da det bankede på døren, kunne betjentene høre, at der blev rumsteret i lejligheden.

Der blev banket på igen, og døren blev åbnet. Betjentene kunne lugte hash, så de valgte at gå ind og ransage lejligheden. Der fandt de først 2,43 gram kokain, der tilhørte den 26-årig mand, der bor på adressen. Samtidig fandt de 7,57 gram hash, der tilhørte en 26-årig mand fra Aarhus.