Verdensshow gæster Silkeborg til maj

Der er mulighed for at opleve gymnastik i verdensklasse, når udvalgte gymnaster kommer på besøg

SILKEBORG 28 af Danmarks dygtigste gymnaster indtager Jysk Arena den 8. maj.

Det sker, når verdensholdet i gymnastik gæster Silkeborg med showet »Namuh«.

Holdet er i april og maj rundt i hele landet med showet, der er en gymnastisk fortælling om livet, om gruppedynamikker og om at finde balancen mellem individets frihed og fællesskabets krav. Alt sammen fortalt gennem dans, spring og rytmisk gymnastik af højeste kaliber.