microphone in studio on a blur background

Hiphop og klassisk bluesrock på Rampelys

MUSIK Fredag er der igen musik på spillestedet Rampelys med musik og fadøl.

Det er musikforeningen Muffis, der byder på en omgang »Lige på og rå« med alt fra frisk hiphop og klassisk bluesrock til energifyldt rock n’ roll.

»Mirror to the Moon« er et rockband bestående af fire gutter fra Silkeborg. Bandet har fundet inspiration hos »Red Hot Chili Peppers«, »Muse«, »Nothing But Thieves« og »Radiohead« og på scenen spiller de rock, indie og funk, samt elementer fra blandt andet rap og grunge i deres sange. Alt dette leveres med en energifyldt og nærværende sceneoptræden. »ALD studiet« er et spændende hiphop-rap kollektiv med base på Lupinvej. En flok talentfulde rappere, som består af både kunstnere og grupper, er gået sammen om at lave en fælles koncert, hvor høj energi er nøgleordet.

»The Mudbugs«, der spiller klassisk bluesrock, er det tredje band på scenen.