Kirkecafé om samtale med banditter

SILKEBORG Den tidligere leder af Kirkens Korhærs varmestue i Silkeborg, Jens Anders Brogaard, har i mere end 7 år besøgt varetægtsfængslede i Midt- og Nordjyllands arresthuse, hvor han tilbyder samtaler under tavshedspligt. Her møder han en verden og mangfoldighed af mennesker, som kun de færreste kender til.

Torsdag den 11. april om eftermiddagen er han gæst i Silkeborg Kirkes Kirkecafé og fortæller her om sit møde med de indsatte.

Silkeborg Kirkes kirkecafé er et åbent tilbud for alle, og holdes i sognelokalerne, Torvet 10 E.