Påske-aktiviteter i papirudgave på Papirmuseet

SILKEBORG I tre dage op til påske, mandag den 15. til onsdag den 17. april, er der påskeaktivitet på Papirmuseet på Papirfabrikken.

Papirmuseets frivillige papirmagere viser rundt på museet og fortæller om Silkeborg Papirfabrik, Michael Drewsen og det håndgjorte papir.

Alle gæster får lov til at fremstille deres eget håndgjorte papir eller øse papir, som det hedder i fagsproget.

Derudover kan man deltage i Papirmuseets påskeæg-workshop, som har overskriften: Papir, tråd og farver. Her kan man dekorere papir-æg med nål og tråd, farveblyanter samt papir og lim.