14. april 2019 - 10:34 Skriv kommentar
»Containerbrand« viste sig at være en grill
Jesper RosenquistMidtjysk Brand & Redning har fået to alarmer om containerbrande i weekenden
SILKEBORG Natten til søndag klokken 2 blev Midtjysk Brand & Redning kaldt ud til en containerbrand på Læssøegade i Silkeborgs sydby.
- Her blev der slået alarm, da en person på den anden side af gaden mente at have set ild i en container. Det viste sig dog, at det bare var nogen, der var ved at tænde op i en grill, forklarer indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, Allan Riisberg.
Lørdag aften klokken 21.30 var brandmændene også kaldt ud til en containerbrand på Rylevej i Silkeborg.
- Her var der tale om en reel containerbrand, men det var dog en ganske lille en, som vi hurtigt fik slukket, siger Allan Riisberg.