17. april 2019 - 09:00 Skriv kommentar
Påsat brand i Torvecentret
Ukendte gerningsmænd brød ind i Torvecentret og satte ild til en kasse
SILKEBORG I nat klokken 01.35 brød én eller flere ukendte gerningsmænd ind i det tomme Torvecenter på Fredensgade.
Gerningsmændene brød ind gennem en dør, hvorefter der blev sat ild til en papkasse med noget papir.
Midtjysk Brand & Redning blev tilkaldt og da brandmændene og politiet nåede frem, var brandstifterne forsvundet. Det tog ikke mange sekunder for brandmændene at slukke gløderne fra den afbrændte kasse.
Hvis nogen har set noget mistænkeligt i området omkring klokken 01.35 natten til onsdag, vil politiet gerne høre om det på telefon 114.