Foto: Jakob Stigsen Andersen
Ejendom evakueret i nat – lejlighed udbrændte
Søren NielsenStor brand i lejlighed natten til lørdag. Beboere i ejendom måtte evakueres
SILKEBORG En meget voldsom brand hærgede natten til lørdag en lejlighed i stueetagen i en beboelsesejendom på Arendalsvej.
Indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, Lasse Magnussen, oplyser, at lejligheden brændte helt ned.
Brandvæsnet modtog alarmen klokken 00.55, hvor det i første omgang forlød, at der var ild i en knallert.
Brandvæsnet kørte til Arendalsvej, men kunne ikke finde en knallert i brand.
- Vi var lige ved at køre hjem. Men pludselig mødte vi politiet, som hjalp os med at finde brandstedet. Det viste sig hurtigt, at der var tale om en meget voldsom brand, der havde spredt sig. Branden var opstået omkring en knallert, men varmeudviklingen betød, at der var gået ild i stuelejlighedens vinduer. Derefter fik ilden fat i hele lejligheden, der udbrændte totalt, oplyser Lasse Magnussen.
Brandvæsnet måtte som noget af det første evakuere ejendommen.
- Omkring 25 mennesker måtte vækkes. De stod udenfor ejendommen, indtil vi havde kontrol over situationen. Det lykkedes os at bremse ilden til kun at få fat i lejligheden. De øvrige lejligheder slap, oplyser indsatslederen.
I den udbrændte lejlighed boede en yngre mand. Han blev vækket af branden, og kom selv ud. Han kom ikke til skade.
Hvad der præcis er årsag til branden, vides endnu ikke. Politiet skal i gang med at undersøge sagen nærmere.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Husspektakler førte til narkofund: 20-årig var i besiddelse af et gram hash
- Indbrud på byggeplads: Narkopåvirket 19-årige brød ind i byggelift
- Prøvede at snyde sig ind: 17-årig sigtet for brug af en andens kørekort
- Smadrede ruder: To indbrud – ét enkelt mislykkedes
- Afspærringer omkring Marienlundsvej og Sanatorievej