Kvinde klemt fast under vippetrailer

Søren Nielsen 

SILKEBORG En kvinde var særdeles uheldig torsdag morgen, da hun var i gang med at arbejde med sin havetraktor på en ejedom på Viborgvej i udkanten af Silkeborg.

Indsatsleder hos Brand & Redning, Lasse Magnussen, oplyser, at kvinden var i gang med at køre havetraktoren ned fra en vippetrailer.

Bagenden af traileren vippede ned over kvindens ben, og hun sad urokkelig fastklemt.

- Kvinden havde heldigvis en mobiltelefon på sig, og derfor kunne hun ringe efter hjælp. Hun var noget afkræftet, da vi ankom til stedet. Men hun slap med nogle blodige skrammer på benene, fortæller Lasse Magnussen.