26. april 2019 - 12:36 Skriv kommentar
Lær at lave dit eget papir
SILKEBORG I weekenden er det muligt at lære, hvordan du laver papir derhjemme i opvaskebaljen med hjælp fra køkkenblenderen.
Lørdag 27. og søndag 28. april afholder to af Papirmuseets frivillige en workshop. Her vil blive brugt servietter, æggebakker, avispapir og meget mere - altså råvarer, som man ellers aldrig ser i papirfremstillingen på museet.
Alle deltagere kan lave deres egne øseforme eventuelt med eget vandmærke, ligesom deltagerne kan øse masser af papir og lave ting af det færdige papir i både 2D og 3D. Lørdag er for børn ifølge med en voksen, mens søndag er for voksne. Tilmeldig er nødvendig, og der vil være en mindre brugerbetaling.