Anders Blichfeldt med guitar på Rampelys

MUSIK Anders Blichfeldt er på turné med sit nye soloshow »Vejen videre« og på onsdag går vejen til Silkeborg med en koncert på Rampelys. Efter Big Fat Snake er stoppet som som liveband, har Blichfeldt besluttet at give solokarrieren fuld opmærksomhed.

Ved siden af karrieren med Big Fat Snake har Anders Blichfeldt siden 2010 givet over 100 solokoncerter. Her får publikum blandt andet historierne bag de store Big Fat Snake-hits, og historier om venskab og svigt, om at være far til fire og være gift i over 30 år, om stalkere, om livet på landevejen og om at nå en alder, hvor man pludselig er vært på TV2 Charlie.

Koncerten er udsolgt.