29. april 2019 - 08:56 Skriv kommentar
Cyclist
46-årig cyklist stødte sammen med bil
TANDSKOV En 46-årig mand fra Kjellerup blev sendt til jorden, da han på cykel stødte sammen med en bil, der fra Tandskovvej krydsede Viborgvej/rute 52 i Tandskov fredag eftermiddag.
Cyklisten kørte ad Viborgvej mod vest. Han ramte bilens bagende og væltede.
Politiet oplyser, at manden slog sin skulder. Bilisten, en 18-årig kvinde fra Ans, er blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.