To biler stødte sammen ved Østre Søbad

SILKEBORG Søndag aften stødte to biler klokken 19.50 sammen på Horsensvej ud for Østre Søbad.

En 25-årig mand fra Skive overså en anden bil, da den 25-årige fra p-pladsen ved søbadet svingede til venstre.

Han blev i førersiden ramt af en bil, ført af en 21-årig mand fra Silkeborg.

Sammenstødet skete med lav hastighed. Politiet oplyser, at bilisterne ikke kom til skade.