Foto: Colourbox

Rytmisk gudstjeneste i Silkeborg Kirke

SILKEBORG Søndag 19. maj om eftermiddagen er der igen rytmisk gudstjeneste i Silkeborg Kirke. Temaet er »Guds udskiftningsplan«.

I søndagens tekst forbereder Jesus disciplene på, at han selv vil tage væk, men at Helligånden skal komme i stedet.

Helligånden har nemlig en anden rolle at spille, og nu er tiden inde til, at den skal på banen.

Sang og musik med et band er med til at fylde ved gudstjenesten. Gudstjenesten henvender sig til alle aldre - både børn, unge og voksne.

Sognepræst Per Rasmussen medvirker, og efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognelokalerne.