Tyv stak af med møbler under villaindbrud

SILKEBORG To sorte svanestole og to PH-loftslamper.

Det var en del af udbyttet, da en tyv i løbet af dagtimerne i går tirsdag brød ind i en villa på Havrevænget i Silkeborg.

Gerningsmanden skaffede sig adgang ved at knuse en rude i et vindue.

Politiet oplyser, at han også stjal andre effekter, blandt andet noget brugskunst og hifi-udstyr.