Politiet efter to mænd efter indbrud i Hårup

HÅRUP Politiet efterlyser to mænd, som fredag blev set, da de stjal en professionel højtryksrenser fra en adresse på Hårup Vestervej i Hårup.

Kort før klokken 18 læssede tyvene en Nilfisk-Alto højtryksrenser til 30.000 kroner ind i en varebil og stak af.

Et vidne så tyveriet og fortalte politiet, at tyvene kørte i en lysegrå Ford Transit.

Anmelderen har overfor politiet betegnet de to tyve som »somalisk af udseende«.

Den lysegrå Ford Transit sættes i forbindelse med et indbrud i Hammel.