Verdens odder-dage markeres på Aqua

SILKEBORG Odderne har altid været nogle af de største attraktioner i Aqua i Silkeborg, og her i Kristi himmelfartsferien er der ekstra aktiviteter med fokus på odderen i anledning af »World Otter Day«.

Gæsterne kan få en masse spændende viden om odderen og dens naturlige leveområder.

Der er ekstra odder-aktiviteter alle dage i ferien.

Både formiddag og eftermiddag kan gæsterne sammen med medarbejdere fra Aqua se nærmere på skind og kranie fra oddere og mærke den bløde pels og de skarpe tænder.

Ved de to daglige fodringer af odderne fortæller dyrepasseren om odderen.

Desuden er der to gange hver dag oddertur, hvor man kan komme med ud og se efter odderspor i naturen.

Ud odderaktiviteterne kan Aquas gæster være med til at fodre fiskene i rørebassinet og høre om nærmere om udvalgte dyr. Dyrepasserne udvælger hver dag forskellige dyr, som de fortæller nærmere om.