300 veterankørtøjer i Lunden

De klassiske biler blev luftet Grundlovsdag, da de kørte i kortege fra Ry til Silkeborg

SILKEBORG/RY Et samarbejde mellem Silkeborg Veteranklub og Ny Ry Veterantræf var særdeles synlig på vejene mellem Ry og Silkeborg i går.

Ca. 175 biler mødtes på Siimtoften i Ry til sponsorerede rundstykker fra Kvickly, hvorefter bilerne kørte en naturskøn rute på 65 kilometer til Silkeborg, hvor endestationen var Lunden. Her stødte endnu flere biler til, så der samlet set var omkring 300 biler parkeret i Lunden ved Silkeborg Langsø. Her mødte også mange publikummer frem for at se på de flotte køretøjer.

Som noget nyt var der indlagt små konkurrencer med præcisionskørsel og »bilringridning«, som morede både deltagerne og publikum. Det forventes, at begivenheden gentages til næste år.