Sådan gik det for Thomas Jensen og Kristian Pihl Lorentzen

Søren Nielsen 

Tilbagegang for Thomas Jensen. Kristian Pihl Lorentzen lidt frem

SILKEBORG Det mangeårige folketingsmedlem Thomas Jensen fra Socialdemokratiet går tilbage i personlige stemmetal i Silkeborg Kommune.

Det står klart efter den netop offentliggjorte optælling af personlige stemmetal for de to kredse i Silkeborg Kommune.

Samlet set fik Thomas Jensen 6684 stemmer, og går således tilbage med 338 lokale stemmer.

Venstre-politikeren Kristian Phil Lorentzen fik samlet 1910 personlige stemmer i de to kredse. Det er en på fremgang på 236 stemmer.

Det er stadig uklart, om Thomas Jensen og Kristian Pihl Lorentzen er valgt til Folketinget.

Det afhænger af de øvrige resultater i de andre kredse i Vestjyllands Storkreds, som Silkeborg hører under.

Men det bliver et tæt løb for begge.

Der fire socialdemokratiske mandater Vestjyllands Storkreds, mens der er fem Venstre-mandater i storkredsen.

Thomas Jensen er netop ankommet til Jysk Arena, hvor stemmetallene læses op.

- Jeg tør ikke sige noget om, hvorvidt jeg er valgt endnu. Men jeg er dybt taknemmelig for alle de personlige stemmer, siger Jensen.

Derimod kommer Venstres Gitte Willumsen ikke i Folketinget. Hun har blot fået 2568 personlige stemmer.