Unge kvinder råbte af politiet

SILKEBORG Tidligt søndag morgen omkring klokken 06.45 fik politiet en henvendelse fra naboer, der klagede over larmen fra en morgenfest i en lejlighed på Drewsensvej i Silkeborg.

En patrulje kørte til stedet for at få de feststemte unge til at dæmpe sig, men det var de ikke uden videre indstillet på.

En 19-årig kvinde, der bor i lejligheden, og en 16-årig pige fra Silkeborg, der var gæst ved festen, råbte ukvemsord efter patruljen, og de er begge blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.