Bilist fra Them kørte med hash i blodet

THEM En 35-årig mand fra Them blev tirsdag aften klokken 20.25 standset af en politipatrulje, da han kørte bil på Jævndalvej i Them.

Bilisten var påvirket af hash og blev taget med for at få taget en blodprøve. Han er sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

Alt for mange gør som ham og sætter dermed både eget og andres liv på spil, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi. På under et døgn har patruljer i politikredsen rejst otte sigtelser for narkokørsel og fem for spirituskørsel. I alt er 11 personer blevet sigtet. Flere af dem kørte bil, selvom de ikke har kørekort.

- Det er alt for mange, lyder det fra politiet.