Duo på Badet

MUSIK To Wake You er navnet på en dansk-amerikansk duo, som tirsdag kl. 18 giver koncert på Silkeborg Bad i forbindelse med, at kunstcentret holder aftenåbent.

Danske Karoline Hausted og amerikanske Mark Davis er bosat i Californien, og lige nu turnerer parret i Danmark med sange fra deres seneste udgivelse »Beauty in the smallest Things«. Ud over at nyde koncerten vil det også være muligt at gå en aftentur i de aktuelle udstillinger.