Katte-jazz på Torvet

MUSIK Der er igen jazz på Torvet på lørdag, når Silkeborg Jazzklub præsenterer Jazzcats.

Bandet er sammensat af modne musikere, som har været hele møllen rundt i toppen af dansk jazzmusik. Repertoiret er blandt andet en perlerække af komponister som Hoagy Carmichael, Cole Porter, Duke Ellington, Fats Waller, Oscar Pettiford, Neal Hefty og Gershwin.