Bestyrelse med Kent Madsen dømt i erstatningssag på 225 mio. kroner

Bjarne Gregersen 

Østre Landsret omstødte frifindelse fra landsretten. Otte medlemmer fra bankens tidligere ledelse skal betale 225 millioner kroner

SILKEBORG En tidligere topchef og syv bestyrelsesmedlemmer i den krakkede Amagerbanken skal betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Heriblandt Kent Madsen fra Silkeborg, der er direktør i Silkeborg IF. Det bekræfter Kent Madsen overfor Midtjyllands Avis.

Østre Landsret afgjort sagen onsdag. Dermed er dommen ændret fra byretten, der i 2017 frikendte ledelsen for ansvar.

Det er staten, der har lagt sag an mod topfolkene i banken.

Sagen har handlet om bankledelsens ansvar for et enkelt stort udlån på Østerbro, som blev nedskrevet voldsomt efter finanskrisen, hvor kunderne efterfølgende fik mulighed for at dække tabet gennem valutaspekulation.

- Jeg er dybt chokeret. Den her kendelse kommer bag på os alle og på vores advokater og på min advokat. Det er uforståligt, at man omgør frifindelsen fra byretten, siger Kent Madsen, der indrømmer, at det var noget af en mavepuster, da han for få minutter siden blev orienteret om dommen.

Han ser nu ikke anden udvej, end at sagen må indbringes for højesteret.

- Selvom det så vil betyder, at der går yderligere nogle år med det her mareridt. Lige nu har jeg ikke så mange andre kommentarer. Selve dommen er på 350 sider, og de skal først gennemlæses, siger Kent Madsen.