Kvinde blev taget for kørsel med stoffer i blodet

SILKEBORG Natten til lørdag klokken 00.30 sigtede politiet en 21-årig kvinde fra Kolding for at køre påvirket af euforiserende stoffer. Kvinden sad nemlig på førersædet af en bil, der holdt stille, men med motoren tændt, og røg en joint, da politiet kom forbi. Hun blev taget med på stationen til en blodprøve, og under en visitation af kvinden fandt politiet yderligere 0,5 gram hash.