Ung mand råbte og gav fingeren til politiet

SILKEBORG En 29-årig mand fortryder formentlig sin opførsel natten til lørdag, da han spadserede ad Bøge Allé i Silkeborg omkring 04.30. Her blev han tilsyneladende fristet til ugerninger, da en patruljevogn kørte forbi ham. Den 29-årige begyndte at råbe efter politiet, ligesom han gav fingeren. Han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.