Foto: Colourbox

Beboere forfulgte tyve på stjålen knallert

KRAGELUND Klokken 02.45 natten til lørdag blev beboere på Kragelundvej i Kragelund vækket af noget støj uden for huset.

En 15-årig ung mand bemærkede fire-fem personer i en bil. Han hørte dem tale om, at de havde fundet den rette knallert at stjæle. Den ene satte sig på hans Yamaha knallert og blev trukket af sted med en arm hen til bilen.

Den 15-årige og hans far satte efter tyvene i familiens bil i retning mod Engesvang. Efter en kortere eftersættelse sprang tyven af knallerten og stak af ind over en mark.

Den unge mand og hans far fik fat på sønnens knallert og mistede flugtbilen, som muligvis var en Seat Leon, af syne.