Countryfestival er tilbage i Silkeborg

SILKEBORG Den 2. og 3. august indtager countryen igen Silkeborg. Det sker, når Silkeborg Country Festival åbner dørene til den 34. udgave af festivalen.

Det er 33. gang, festivalen afholdes i byen - sidste år var det i Horsens. Men nu er den tilbage. Festivalen kommer til at holde til i CC Club i Nygade. Her vil 11 bands fra fire nationer stå for musikken. Der vil desuden være boder, hvor deltagerne kan købe country-tilbehør.

I år byder festivalen på navne som Bluegrass Boulevard, Bibbi & Snif Band, Clearwood Country, Lars Clausen, Swingin Dixies, Johnny Cash Band, Laura Bean, Keith Austin, Kurt Palm, Steffen Jakobsen og Martin Nilsson.